Hvem er vi?
Lindtorp Modelflyveklub
Lindtorp Modelflyveklub er en aktiv og social modelflyveklub med base på Lindtorp Flyvecenter ved Struer. Klubben har eksisteret siden 1977 og har omkring 70 medlemmer med en fælles interesse for flyvning, teknik og godt kammeratskab.
I klubben flyves der med mange forskellige typer radiostyrede modeller – lige fra svævefly, motorfly og helikoptere til jetmodeller og droner. Det er ikke nødvendigt at være erfaren modelflyver for at være med. Nye interesserede er meget velkomne til at komme forbi, få en snak med medlemmerne og prøve kræfter med klubbens skolefly. Der er hjælp og vejledning til både valg af model, radioudstyr, bygning og selve flyvningen.
Det sociale fællesskab er en vigtig del af klubben, og der er plads til både den seriøse flyver, teknikentusiasten og dem, der først og fremmest kommer for hyggen og interessen for fly.
Pladsen er åben for flyvning for medlemmer/gæster, alle ugens dage, 365 dage om året. Klik på “Klub info” eller “Kalender” på startsiden, for information om aktiviter, eller besøg os på Facebook.
Lindtorp Flyvecenter
Lindtorp Flyvecenter er et større flyveområde, hvor flere former for luftsport og flyveaktiviteter har hjemme. Ud over modelflyvning benyttes området blandt andet af svæveflyvere, faldskærmsflyvere, ultralette fly og paraglidere.
Flyvecentret giver gode muligheder for både daglig flyvning, træning, arrangementer og større flyvestævner. Området har store arealer, gode faciliteter og mulighed for camping i forbindelse med aktiviteter og arrangementer.
Lindtorp Flyvecenter er derfor ikke blot en flyveplads, men et samlingspunkt for forskellige former for flyvesport – med fællesskab, oplevelser og glæden ved at være i luften som det naturlige omdrejningspunkt.
Vi glæder og til at se dig herude i RC Klubben.
